Bukkepral og morgenkaffe i Pletten – 16. maj

Traditionen tro inviterer Ejstrupholm Jagt- og Skytteforening til bukkepral med morgenkaffe den 16. maj.

Når forårsbukkejagten går i gang, er der hvert år mange gode naturoplevelser, spænding og historier at dele. Derfor åbner vi dørene i Pletten, hvor alle er velkomne til at kigge forbi til en kop kaffe, en god jagtsnak og lidt hyggeligt samvær.

Har du været ude og kigge efter forårsbukken, eller har du allerede haft heldet med dig, så kom gerne forbi med bukken. Det er altid hyggeligt at se dagens resultater og høre om de oplevelser, der ligger bag. Og har du ikke selv været ude, er du selvfølgelig også meget velkommen til at komme og høre de andres beretninger.

Vi har kaffen klar fra omkring kl. 8.00, og vi håber på et godt fremmøde, gode historier og en hyggelig morgen i jagtens tegn.

Knæk og bræk til alle, der skal ud efter forårsbukken.

Sted: Pletten
Dato: 16. maj
Tid: Fra ca. kl. 8.00

Billederne her på siden er fra tidligere års bukkepral.

;